Medio marts er resultatet af din første årsopgørelse "låst fast", og den får årsopgørelsesnummer 1. Du kan stadig ændre den, og når der kommer ændringer, enten fra dig selv eller fra SKAT, vil der blive dannet en ny årsopgørelse, med et nyt årsopgørelsesnummer. SKAT kan opdatere med nye oplysninger frem til den 1. maj.

Er du ægtefælle til en person, der har en udvidet selvangivelse, vil du kunne se din servicemeddelelse i din Skattemappe i Tast Selv primo marts. Her vil du kunne se de oplysninger, SKAT har for indkomståret, og du kan indtaste ændringer og supplerende oplysninger.

Du vil først modtage en årsopgørelse, når SKAT har fået din ægtefælles oplysninger.

Har du selv en udvidet selvangivelse, kan du se den i din Skattemappe i Tast Selv primo marts. Du kan også selvangive primo marts.

Du kan i Tast Selv under aktier og investeringsforeningsbeviser se de oplysninger, der er indberettet til SKAT. Det er også her, at du skal/kan supplere med oplysninger. Efter beregning kan du overføre resultatet til din årsopgørelse.

HUSK AT BETALE EVT. RESTSKAT hurtigst muligt, når du har gennemgået den og er enig. Der påløber renter allerede fra 1/1.

 

 

Villum© 2011 • Privacy Policy • Terms Of Use

 

 

                  

HUSK

 

raad@villum.eu